ID-terapi

Integral psykoterapi
Integral Psykoterapeut 
ID-psykoterapeut
ID-terapeut 
ID-terapi
Aarhus
ID Psykoterapi i Det Integrale Hus v. Dorthe Geer Rasmussen – Psykoterapeut MPF

ID-terapi er en Integral psykoterapi. Integral betyder helhedsorienteret og inkluderende og tager udgangspunkt i, at vi hver især er unikke og komplekse væsener. Integral terapi henter inspiration fra bla. Ken Wilbers  integral-holistiske tænkning, hvor der er fokus på både krop, sind og ånd.  Dvs. at jeg arbejder ud fra, at din krop, din psyke (tanker og følelser), din spiritualitet, dine relationer og din indstilling til dine omgivelser, hænger sammen og påvirker hinanden.

ID-terapi ID-Psykoterapi

Integral psykoterapi / Id-terapi drejer sig om “Hele dig – I hele din verden”

Integral psykoterapi består af en bred vifte af psykologiske retninger og metoder og er således ikke begrænset til en enkelt snæver psykoterapeutisk retning.  Det giver mig en grundlæggende værktøjskasse, som kan bruges til at arbejde med menneskelige livsprocesser i praktisk talt enhver sammenhæng.

Ved at kunne kombinere og anvende de bedste aspekter af flere psykologiske retninger og metoder, kan jeg derved tilpasse terapien til dine specifikke behov og livsudfordringer. At møde ”hele dig i hele din verden”, er netop essensen i den integrale tilgang.

Den integrale terapi er en mulighed for at du kan arbejde med flere lag af din identitet og blive bevidst om, hvem du dybest set er. Det er en rejse igennem flere lag og stadier. Spirituel udvikling er således også en del af den integrale praksis.

Vi arbejder altid med udgangspunkt i det som giver mening for dig og det som fylder i dit liv.

Jeg vil tilbyde at være din rejsefælle og følges med dig på din rejse hjem til dig selv. Hjem til det sted i dig, hvor du oplever kærlighed, glæde og indre ro og kan føle dig mere fri og levende.

Integral terapi

De 7 forandringsprincipper i ID-terapi: 

Integral terapi

Integral psykoterapi kan hjælpe dig med at få større indsigt og forståelse for dine tanker, følelser og  handlemønstre. Derved kan du arbejde med at bryde de mønstre og den adfærd der skaber problemer for dig. 

Jeg kan støtte dig med at skabe bevidstgørelse af dine uhensigtsmæssige adfærds- og tankemønstre. Denne øgede bevidsthed vil give dig mulighed for at foretage en mønsterafbrydelse og bryde ud af gamle selvbegrænsende roller og vaner. På den måde kan vælge at gøre noget andet end det du plejer at gøre.

Det handler om at finde nye måder at være i verden på via en re-orintering eller holdningsændring. Jeg kan støtte dig i motivationen til at skabe forandring. Når du kommer i kontakt med viljens kraft, kan du fra det bevidste sted i dig, vælge at sætte dig selv i direktørstolen og tage styringen over dit liv.

Dette kræver løbende kompetenceudvikling. Jeg kan støtte dig i at udvikle og udnytte dine evner til at kunne rumme dig selv og dine egne følelser, så du kan være vågen og bevidst tilstede i livet, som den du dybest set er.

Det kræver øvelse og løbende integration af dine nye indsigter. Her kan jeg støtte dig via energibalancering, så der er balance i både dit ydre og indre liv.

Vi kan have fokus på afspænding af krop og sind via meditation/mindfullness, grounding eller fokus på dine søvnmønstre og kost/ernæring. Derigennem kan du få mere overskud til at tænke klart og frigøre energi. 

Hvis du vil vide mere om integral psykoterapi / ID-terapi og metoder:

http://idacademy.dk/nyhedsbreve/images/En-guide-til-integral-psykoterapi_KAP-1.pdf

https://www.facebook.com/Forman.GuideTilIntegralPsykoterapi/