Livsvejledning
I ”det Integrale Hus” tilbydes også sparring og coaching til at skabe bedre fodfæste, overblik og målopfyldelse i dit aktuelle liv. Jeg kalder det livsvejledning.
Måske du oplever at være kørt fast i dit liv, eller står overfor at skulle træffe nogle vigtige beslutninger. At nå sine mål kræver planlægning og handling. Der tages udgangspunkt i dig og dine ressourcer samt udfordringer både privat og arbejdsmæssigt.
Med baggrund både i min diplomuddannelse i vejledning, min psykoterapeut uddannelse, samt mine personlige erfaringer, tilbyder jeg livsvejledning i et supervisions og samarbejdsforhold med dig, hvor der arbejdes med livstemaer som eksempelvis:
- Balance mellem arbejde og privatliv
- Stress håndtering
- Eksamens angst – måske du bliver nervøs eller oplever at ”klappen går ned”
- At skille det væsentlige fra det uvæsentlige, måske ønsker du at blive bedre til prioritering af din tid
- At tage vare på dig selv i hverdagen, måske du har nogle dårlige vaner du gerne vil gøre op med
- Motivation og arbejdsglæde
- Indfrielse af dine mål – hvor er det du spænder ben for dig selv ? – hvilke forandringer og handlinger skal der til, for at du når dine mål ?
- Udnyttelse af dit potentiale og uforløste ressourcer
- Livsvalg – herunder bl.a. uddannelses valg eller nyt job. Du står måske ved en skillevej i dit liv og skal træffe nye valg.
Livsvejledning er en del af den integrale tilgang til at arbejde med os selv. Det drejer sig om hele dig, i hele din verden.
Jeg tilbyder også livsvejledning online