Psykoterapeut Aarhus - Integral psykoterapi

Online terapi

Psykoterapi og livsvejledning nu også online

Online psykoterapi og livsvejledning er et godt alternativ for dig, som af forskellige årsager kan være forhindret i at møde op personligt. Måske ønsker du samtaler med netop mig, men bor for langt væk. Det kan endda være du arbejder i udlandet og foretrækker samtaler på dit modersmål. Måske har du begrænset mobilitet, eller et helbred der driller.

Det er min erfaring, at det lader sig gøre at skabe et ”fælles rum”, selvom det ikke er fysisk, og at nærvær, fortrolighed og dybde kan blive stor, på trods af, at vi sidder foran hver vores skærm.

Jeg kalder det “Nærvær på afstand”

Online psykoterapi og Livsvejledning forgår efter samme principper som ved konsultationer i klinikken.

Sådan mødes vi i online terapi

Sessionerne foregår via Google Meet, et online kommunikationsværktøj, der minder om Skype, Facetime og Whatsapp. Jeg har valgt Google Meet, fordi det er det mest diskrete, da vi ikke skal linke til hinanden. Samtidig er det et af de mest sikre systemer (“End to end krypteret”).

Online Psykoterapeut
Psykoterapi online

Du modtager inden sessionen et link, som du skal bruge for at tilgå vores virtuelle møde over Google Meet. Hvis du ikke har prøvet Google Meet før, bliver du automatisk guidet gennem enkel opsætning.

Du kan læse mere om priser, samt muligheden for gratis forsamtale her

Måske du er havnet her via onlinepsykoterapi.com. Jeg har oprettet .com sitet for at du, der er bosat udenfor Danmark, lettere skal kunne finde den relevante støtte. Jeg håber at du vil blive her lidt og læse hvad du kan forvente af den rejse vi skal på sammen.

Psykoterapeut Online
Psykoterapi
ID Psykoterapi i Det Integrale Hus v. Dorthe Geer Rasmussen – Psykoterapeut MPF