Terapi i det fri

Walk and talk er, hele året rundt, en mulighed for dig, som ønsker at bevæge dig i det fri og lade naturen danne rammen om samtale terapi.  For mange hjælper bevægelse til dybere refleksion, skærpet bevidsthed og lettere samtale om det som er svært.

Terapi i det fri - Walk and talk

Vi kan aftale at mødes i naturen, på et på forhånd aftalt sted. Vilhelmsborg skoven ligger tæt på min praksis i Mårslet. Det er et fantastisk område, hvor vi kan følge dit naturlige tempo. Imens gør vi brug af samtalen, stilheden og naturens helende kræfter. Her kan du bruge alle dine sanser, og lyde, dufte, lys, vind og vejr kan være en smuk medspiller undervejs på din rejse mod mere ro, nærvær og livsglæde.

Naturen kan løsne op for den svære samtale

Uanset hvilet tema du kommer med er terapi i det fri en god mulighed. Du har måske selv erfaret at naturen har en helbredende effekt på indre personlige processer og udfordringer. Hvis du har oplevet kriser, sorg eller andre følelsesmæssige perioder i dit liv, er det ofte befriende og naturligt at søge ud i naturen – gå en tur i skoven, ved havet eller ud over åbne vidder.

Naturen har et væld af positive effekter på vores fysiske og psykiske velvære. Forskning viser, at naturen hjælper kroppen med at frigive hormoner, der har en beroligende indvirkning på vores nervesystem. Derved bliver vi i stand til at slippe tankemylder og bekymringer for en stund, så krop og sind bliver genopbygget.

Skulle vejret ikke tillade det, kan vi altid trække indenfor i klinikken i Mårslet

Terapi i det fri understøtter den integrale holistiske tænkning, hvor der er fokus på både krop, sind og ånd.  Dvs. at jeg arbejder ud fra, at din krop, din psyke (tanker og følelser), dine relationer og din indstilling til dine omgivelser, og din spiritualitet hænger sammen og påvirker hinanden.

Her kan du læse mere om min tilgang til mødet med dig.

Psykoterapeut Aarhus
ID Psykoterapi i Det Integrale Hus v. Dorthe Geer Rasmussen – Psykoterapeut MPF