Depression

Depression behandling Aarhus

Vi kender alle til følelsen af nedtrykthed, at have en dårlig dag eller være ked af det – At “en sky er gået for solen”. Det er ikke nødvendigvis depression. Perioder med dårligt humør er en del af livet. Oplever du derimod gennem længere tid konstant, at føle dig forpint og gennemgribende nedtrykt, så skal du være på vagt. Oplever du at hverdagen er uoverkommelig, så vil du sikkert spørge dig selv: ”Er jeg deprimeret”? 

Er jeg deprimeret?

Måske du søger på nettet efter depressions symptomer. Her vil du helt sikkert støde på forskellige depressions tests. De forsøger at hjælpe dig med at undersøge om du har en depression. Vi søger masser af vores viden i dag på nettet, især omkring sygdom og sygdomssymptomer. Det er en helt normal adfærd for de fleste af os. Der findes masser af faktuel viden ”derude”, så jeg er sikker på du allerede ved rigtig meget om emnet. 

Depression findes i forskellige former og sværhedsgrader. Desværre er det også en lidelse som mange af os må stifte bekendtskab med i løbet af livet:  Den andel af befolkningen, som til enhver tid har en depression, er omkring 3-5 %. Forekomsten af depressioner er øget de sidste årtier, specielt de lette og moderate. I.flg. sundhed.dk regner man med at, at mellem 15-25 % af alle kvinder og 7-12% af alle mænd får en depression i løbet af livet.

Tegn på depression / Depressions symptomer

Du oplever ofte en nedsat selvfølelse, er fuld af selvbebrejdelser, føler dig enormt træt og energiforladt. Når du er ramt af en depression, kan du ikke bare tage dig sammen og blive glad igen. Symptomerne skal have stået på i mindst to uger for at blive betragtet som depression. Når du søger hjælp hos din læge skelnes der imellem svære, moderate og lettere depressioner. Depression er en alvorlig lidelse – så det er vigtigt, at du søger hjælp.

Behandling af depression

Samtaleterapi er de seneste år blevet anerkendt som effektiv behandling af depression, især hvis du har lette eller moderate symptomer. De fleste får det bedre af samtaleterapi, men hvis du har en meget svær depression, kan det være nødvendigt at kombinere psykoterapi med medicin. Jeg har erfaring med, at det for mange mennesker vil være en god idé at afprøve terapi før medicin.  Jeg vil altid bede dig om at rette henvendelse til din egen læge, hvis jeg vurderer, at vores samtaler ikke kan ”stå alene”. 

Som integral psykoterapeut tager jeg udgangspunkt i at møde ”hele dig ”. Så derfor vil jeg bl.a. være nysgerrig på både dine tanker, følelser og din adfærd og krop/sundhed.  Ved depression skabes meget af din lidelse gennem dine tankeprocesser. Vi kan derfor eksempelvis arbejde med at begrænse din ”grubletid”, så du ikke længere bliver fanget i et mønster af overtænkning og bekymrende tanker.

Dine problemer forsvinder ikke ved at du lærer at ”håndtere dine tanker”, men du kan opnå ”fred” til at kunne handle mere ”klart. Denne form for terapi vil altså  hjælpe dig til, at du bliver bevidst om, at du ikke er dine tanker. Tanker er noget du har! Når der kommer mere ”ro” på tankerne kan vi sammen arbejde med at du kan få integreret de nye indsigter i dit liv,  så du ikke længere oplever at være ”fanget” i livets ubehageligheder. 

Vil du vide mere?

Læs mere om emnet, og få endnu mere forståelse, om hvordan du kan igen kan få overskud og mærke glæden. Jeg har i mit bogforum ind til flere anbefalinger af bøger om depression.