Ensomhed

Savner du kontakt og samvær med andre, eller føler du dig udenfor fællesskabet ? Vi har alle et helt grundlæggende behov for at høre til og knytte bånd til andre. Hvis dette behov ikke opfyldes, opstår følelsen af ensomhed.  Det er desværre et behov, som et stigende antal danskere ikke får opfyldt.

Nyere forskning har dokumenteret, at ensomhed er et selvstændigt folkesundhedsproblem, som har negative konsekvenser for trivsel og helbred. Rigtig mange mennesker føler sig ikke forbundet til nogen eller savner kontakt og samvær med dem de føler sig forbundet med. 

Ensomhed rammer både børn, unge, voksne og ældre

Faktisk viser en ny undersøgelse ‘Ensomhed i Danmark’,  at særligt de unge er ramt af ensomhed. Analysen viser, at 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme. Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Men ensomheden kommer i mange afskygninger og kan ramme både børn, unge, voksne og de ældre.

Ensomhed kan føles alene, men også sammen med andre

Ensom alene og sammen med andre

Følelsen af ensomhed er noget andet end at være alene.  De fleste mennesker nyder ”alenetid”  ind imellem, det er først når du har en grundlæggende og langvarig følelse af ikke at høre til, at du mærker ensomheden. Ensomheden kan opstår uafhængig af hvor mange mennesker der er omkring dig. Faktisk kan du lige så ofte føle dig ensom i mødet med andre. 

Hvis du eksempelvis oplever, at du ikke længere deler værdifællesskab med dine gamle relationer/venner, kan du opleve følelsen af ensomhed. Pludselig er det som om at I taler ”hver sit sprog” og du ikke længere føler dig som en del af gruppen. Så det er vigtigt, at du er tro mod dine egne værdier og finder fællesskaber som nærer dig, da det har stor betydning for følelsen af ensomhed.

Følelsen af ensomhed er ikke et spørgsmål om hvorvidt vi er alene, selv midt i en storby kan man føle sig ensom

Ud af ensomheden før den bider sig fast

Du kan opleve følelsen af ensomhed i mange livssituationer. Flere af mine klienter fortæller, at de føler sig ensomme i eksempelvis deres parforhold. Den oplevede følelse af ensomhed, kan også være af mere ”forbigående” karakter. Du kan føle dig ensom i en periode i forbindelse med ex. skilsmisse, dødsfald, fyring eller flytning. Men fordi følelsen opstår i forbindelse med en konkret livshændelse, er den ofte forbigående. I nogle tilfælde kan de konkrete livskriser dog gøre, at ensomhedsfølelsen bider sig fast. 

Hvis følelsen af ensomhed således har ”taget over” i dit liv, kan vi sammen arbejde med at udforske og udvikle dig selv og dine relationer til andre. Du kan opnår forståelse for dine følelsesmæssige behov, værdier og ønsker i livet og blive bevidst om roller og relationsmønstre i dit samspil med andre. At byde følelsen af ensomhed velkommen i et omsorgsfuld miljø, kan give dig mulighed for at opdage, at du har mulighed for at gå ud i verden og skabe gode og sunde sociale relationer.  

Vil du vide mere om ensomhed:

Gå i “mentalt motionscenter” med psykiatrifonden, og få deres anbefalinger og værktøjer til at bryde ensomheden.

Du kan også læse videre i nogle af de bøger jeg anbefaler om emnet