FAQ om angst


Hyppigt stillede spørgsmål om angst og angstbehandling

Hvad er symptomerne på angst?
Angst kommer ofte ”ud af det blå”. Du kan pludselig opleve en følelse af ubehag, hjertet banker hurtigt, du sveder og din krop ryster og du føler dig svimmel. Det kan virke meget ubehageligt og skræmmende.
Angsten kommer til udtryk på forskellig vis hos de klienter jeg møder. Ofte som panikangst, angstanfald, nervøsitet, præstationsangst, eksamens angst, social angst eller fobier mv. Men fælles er det, at angsten påvirker hele dig.
Hvordan behandles angst?
Det er dine negative overbevisninger og tanker, der ”kører i ring”, som er ”ilden” der antænder ”angst-bålet”. Det er altså ikke selve situationen, eller det du oplever, der skaber angst, men det du tænker om oplevelsen. Det første skridt er altså, at forstå angsten – hvad er det, den vil fortælle dig? Ved efterfølgende at arbejde med bevidstgørelse af dine uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, vil du opleve, at du kan blive direktør i dit eget liv, så du kan du træde ud af angsten og ikke lade den styre dig.
Kan en psykoterapeut afhjælpe angst?
Psykoterapi kan hjælpe dig, hvis du oplever angst.
Angst går ikke over af sig selv, men hvis du er klar til at gøre en indsats, så kan jeg hjælpe og støtte dig i processen. Jeg arbejder med en bred vifte af terapeutiske tilgange via den Integrale psykologi og psykoterapi. Jeg kan hjælpe dig med at bryde identifikationen med dine tanker og dine følelsesmæssige tilstande, så du kan blive større end dine tanker og dine følelser og ”have” tanker og følelser i stedet for at ”være” dem.
Er online samtaler en mulighed for mig med angst symptomer?
Samtaler online er efterhånden blevet så stor en del af alles hverdag, at det også er blevet et naturlig alternativ til traditionelle terapisessioner i en klinik eller et terapirum. I mine øjne er relationen mellem terapeut og klient vigtigere end hvorvidt vi er i samme rum. Derfor tilbyder jeg også selv samtaler online som et godt alternativ til at mødes i min klinik. Det kan være at du af fysiske eller psykiske årsager helst vil foretage samtalerne fra dit hjem, eller at du bor langt væk fra min klinik i Mårslet. Jeg kalder det “Nærvær på afstand”



Vil du dybere i emnet, så kan du læse mere om angst her, Du kan også søge mere information hos Angstforeningen.