FAQ om depression

FAQ om depression

Ofte stillede spørgsmål om depression

Herunder finder du svar på de hyppigst stillede spørgsmål. Du finder en mere dybdegående side om depression her.

Hvad er symptomerne på depression?

Du oplever ofte en nedsat selvfølelse, er fuld af selvbebrejdelser, føler dig enormt træt og energiforladt. Når du er ramt af en depression, kan du ikke bare tage dig sammen og blive glad igen. Du kan have svært ved at kende dig selv. Måske har du let til gråd, sover dårligt og tankerne myldre rundt. Du kan have rigtig svært ved at komme ud af sengen om morgenen og mærker generelt en ulyst til at komme i gang med dagen. Du synes der er meget du ”burde” gøre, men du kan ikke tage dig sammen til at få gjort noget, og du har måske svært ved at se meningen med noget som helst. Symptomerne skal have stået på i mindst to uger for at blive betragtet som depression

Hvordan behandles depression?

Du kan have depression i flere grader. Når du søger hjælp hos din læge skelnes der imellem svære, moderate og lettere depressioner. Depression er en alvorlig lidelse – så det er vigtigt, at du søger hjælp. Samtaleterapi er de seneste år blevet anerkendt som effektiv behandling af depression, især hvis du har lette eller moderate symptomer. De fleste får det bedre af samtaleterapi, men hvis du har en meget svær depression, kan det være nødvendigt at kombinere psykoterapi med medicin.

Kan en psykoterapeut afhjælpe depression?

Samtaleterapi er de seneste år blevet anerkendt som effektiv behandling af depression, især hvis du har lette eller moderate symptomer. Jeg kan som psykoterapeut hjælpe dig med at blive bevidst om dine tankeprocesser, så du kan arbejde med ikke at være fanget i et mønster af overtænkning og bekymrende tanker. Denne form for terapi vil hjælpe dig til, at du bliver bevidst om, at du ikke er dine tanker. Tanker er noget du har! Når der kommer mere ”ro” på tankerne kan vi sammen arbejde med at du kan få integreret de nye indsigter i dit liv, så du ikke længere oplever at være ”fanget” i livets ubehageligheder.