Stress

Stressbehandling i Aarhus (Mårslet)
Oplever du tegn på overbelastning, eller har du svært ved at finde ro i en travl hverdag? Hos Det Integrale Hus i Mårslet v. Aarhus tilbyder jeg professionel stressbehandling, der hjælper dig med at stoppe den dårlige spiral og genvinde balancen.
Hvad er stress?
Stress er en biologisk og psykologisk tilstand, som opstår, når de krav og forventninger, du stilles overfor, ikke matcher de ressourcer og den kapacitet, du har til rådighed. Mens kortvarig stress er en naturlig biologisk reaktion, kan langvarig overbelastning uden genopretning udvikle sig til kronisk stress, som har alvorlige konsekvenser for dit helbred.
Hvad er symptomerne på stress?
Stress kommer ofte snigende. På grund af egne forventninger og ansvarsfølelse over for arbejdet overhører mange advarselssignalerne, indtil kroppen eller hjernen pludselig “står af”.
Symptomerne opdeles klinisk i akutte advarselssignaler og langsigtede, kroniske følgevirkninger:
Tidlige tegn på stress (Advarselssignaler):
- Fysiske: Hovedpine, konstant træthed, energiforladthed og indre uro.
- Psykiske: Tristhed, modløshed, søvnløshed og dårlig nattesøvn.
- Kognitive: Koncentrationsbesvær og tab af det mentale overblik.

Konsekvenser ved langvarig og kronisk stress:
Hvis den dårlige spiral ikke stoppes i tide, kan det konstante pres føre til alvorlige tilstande som:
- Hukommelsesbesvær og kognitivt svigt.
- Social isolation og øget aggressivitet/irritabilitet.
- Psykiske overbygninger som depression.
- Fysiske helbredsproblemer, herunder uforklarlige smerter samt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Hvordan foregår stressbehandling hos mig?
Stress går sjældent over af sig selv, men med den rette terapeutiske støtte kan et stressforløb blive en mulighed for at lære dig selv bedre at kende.
Jeg arbejder med en bred vifte af terapeutiske tilgange via Integral psykoterapi. Gennem et forløb i min klinik i Aarhus arbejder vi målrettet med tre faser:
- At trække stikket (Akut ro): Næsten alt virker igen, hvis det får lov til at trække stikket ud et øjeblik – sådan er det også med dig. Første skridt er at give slip for en stund, så dit nervesystem kan finde tilbage til en tilstand af ro.
- Kropslig og mental bevidstgørelse: Du lærer at mærke din krop og lytte til de signaler, den sender. Vi arbejder med at identificere og bryde dine uhensigtsmæssige vanemønstre og tankeprocesser. Ved at adskille dig fra dine stressende tanker, kan du “have” dine følelser i stedet for at “være” dem.
- Fremadrettet forebyggelse: Vi undersøger årsagerne til, at du blev ramt. Du får konkrete redskaber til at træffe realistiske valg, sætte sunde grænser og forblive tro mod dine personlige værdier i hverdagen.
Hvornår er vi mest ramt af stress?
Menneskers stressniveau følger ofte samfundets faste rytmer. Data fra blandt andet Google Trends viser, at stressrelaterede søgninger og henvendelser konsekvent dykker i juli (sommerferien) og i julen, mens november statistisk set er en af årets mest stressende måneder.

Interessant nok viste den årlige stressrytme et markant dyk under Corona-nedlukningerne. Selvom perioden var globalt usikker, faldt det daglige stressniveau for mange. Dette understreger, at rammerne og kravene i vores moderne arbejdstilværelse er blandt de absolut største kilder til stress i dag.
Vil du vide mere om stress?
Besøg stressforeningens hjemmeside.
Find dybdegående litteratur og boganbefalinger i mit Bogforum.