Stress

Stress behandling Aarhus
Stressbehandling i Aarhus – Mårslet v. Integral psykoterapeut Dorthe Geer Rasmussen

Stresssymptomer

Hvis du har symptomer på stress, så er du én ud af alt for mange. Stress er desværre blevet en folkesygdom. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, den dårlige spiral skal stoppes. Gudskelov kan du gøre noget ved det.

Vi lever i dag i et samfund hvor det handler om præstation og det perfekte liv. Et liv som for mange af os ender med evig stress. Pludselig står hjernen af – Det kan ske på et øjeblik. Du sidder på motorvejen og bryder sammen uden du ved hvorfor.

Hvad er stress?

Det er en tilstand du kommer i, når de krav du bliver stillet overfor, ikke matcher de ressourcer du har. Kroppen kan vise forskellige tegn på stress – eksempelvis kan du opleve stress symptomer som: Hovedpine, træthed, energiforladthed, søvnløshed/dårlig nattesøvn, mistet overblik, koncentrationsbesvær, tristhed/modløshed og uro i kroppen. Du vænner dig til ikke at være helt på toppen, og det bliver nemt en glidebane.

Stress kommer ofte ubemærket snigende, og kan udvikle sig til kronisk stress, en tilstand af konstant pres. Dit helbred bliver vil blive dårligere og du kan opleve kroniske tilstande så som: Hukommelsesbesvær, mindre social lyst eller trang til isolation, aggressivitet, uforklarlige smerter, hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødninger/blodpropper og depression.

På grund af omverdens krav og din egen ansvarsfølelse over for dit arbejde, vil du ofte overhøre advarselssignalerne. Du opdager ikke, at du har oversteget din kapacitetsgrænse. Ofte er det dine nære relationer, som ser dine symptomer på overbelastning, før du selv erfarer, at din grænse er nået. 

Stress behandling Aarhus

Stressbehandling

Du kan lære at mærke din krop og lytte til de signaler som den sender til dig, når du udsættes for stress. Jeg kan hjælpe dig med bevidstgørelse af dine gamle uhensigtsmæssige vanemønstre. Nu vil du fra det bevidste og vågne sted i dig, kunne vælge ”at gøre noget andet end du gjorde før”.

Paradoksalt kan det ”At blive ramt af stress”, med den rette støtte, give dig en mulighed for at ”lære dig selv bedre at kende”. Med fokus på lige præcis den livssituation du befinder dig i, vil du gennem et forløb hos mig arbejde med at opnå mere ro og balance i sindet.

“Næsten alt virker igen, hvis bare det får trukket stikket ud et øjeblik, sådan er det også med dig”.

Når du først har ”trukket stikket” og giver slip for en stund, så får du muligheden for øget indsigt og forståelse for, hvorfor du netop blev ramt af stress. Vi arbejder med, hvordan du fremadrettet kan være tro mod dine værdier og tage nogle gode realistiske valg/prioriteringer i dit liv. Sådan undgår du bedst at bliver ramt af stress igen.

Dobbelt så stressede i November som i Juli.Det kommer nok ikke bag på nogen, at sommerferien er det mindst stressede tidspunkt på året. Også i julen tager stresskurven et dyk. Kun ét tidspunkt på de sidste 8 år, er den årlige stressrytme blevet brudt. Det var under Corona lock-down. Det er tankevækkende at en tid der var kaotisk og usikker, på ingen måde var stressende. Det er tydeligt at selvom vores arbejdstilværelse ikke er den eneste kilde til stress, så er det langt den største.

Stress går ikke over af sig selv, men hvis du er klar til at gøre en indsats, så kan jeg hjælpe og støtte dig i processen.  Jeg arbejder med en bred vifte af terapeutiske tilgange via den Integrale psykologi og psykoterapi. Jeg kan hjælpe dig med at bryde identifikationen med  dine tanker og dine følelsesmæssige tilstande, så du kan blive større end dine tanker og dine følelser og ”have” tanker og følelser i stedet for at ”være” dem. 

Book tid nu og find vej her

Vil du vide mere

Jeg anbefaler også gode bøger om emner i mit bogforum.